Bøger / skønlitteratur til børn / spænding

Skrøbelig arv

Del 13 af Rubine

Beskrivelse


Tegneserie. Rubine skal transportere nogle beholdere med befrugtede æg for sin veninde. Hun tager toget, og det lykkes hende at tilintetgøre nogle forbrydere, der efterstræber beholderne. Men når hun frem i tide?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. okt. 2012

af

af

Torben Wilhelmsen

d. 18. okt. 2012

Krimi-tegneserie for unge fra ca. 12 år og for voksne.

Nyt album om den veldrejede, letpåklædte Rubine, der er kriminalbetjent ved Chicagos politi. I forbindelse med en arvesag indvilliger Rubine i at transportere to beholdere med befrugtede æg for sin veninde Brooke, som skal lade sig inseminere med et af æggene for at redde sin mand. Rubine foretager rejsen inkognito med tog, men efterstræbes undervejs af en gruppe iskolde mordere. Det kommer der mange blodsudgydelser ud af, men selvom Rubine klarer den, når hun ikke frem med æggene i tide. Hun tager sagen i egen hånd, og lader sig selv inseminere. I albummets sidste billede ser vi en gravid Rubine præsentere sin velvoksne mave for en forbløffet Brooke. Plottet er ganske godt skruet sammen, men er lidt indviklet, med mange gentagne hårdkogte replikker, hvilket gør læsningen og forståelsen vanskeligere. Udmærket farvelægning, gode persontyper og en billedside, der i det hele taget er i orden.

Walthéry er også kendt for den lidt mindre blodige serie Natacha, hvor hovedpersonen minder en del om Rubine. Serien er i den klassiske belgisk/franske tradition med udtryksfuld streg og vitalt layout og minder også om Franka.

En ferm og spændende krimihistorie om den kvindelige betjent Rubine. Stilen kan virke lidt vel rutineret, men det dynamiske tempo, den vitale udtryksfulde streg og et strejf af humor skal nok få historien til at glide ned hos målgruppen af unge (drenge) fra ca. 12 år.



Informationer og udgaver