Det er ikke så tit, at japanske romaner bliver oversat til dansk, men her præsenteres Taichi Yamada (f. 1934) for første gang for danske læsere med den velskrevne, interessante og en lille smule underlige Skyggelandet fra 1987. Den 47-årige manuskriptforfatter Harada er nyskilt og har kun sporadisk kontakt med sin søn og andre mennesker. Han er meget alene og bor endda på sit kontor i Tokyo i et højhus, som er mennesketomt efter arbejdstid. En aften viser det sig, at der også bor en yngre kvinde i højhuset, og de to indleder gradvist et forhold. Harada opsøger sit barndomskvarter og møder her sin far og mor som nogle-og-trediveårige. De er meget venlige og Harada besøger dem gentagne gange. Der er bare lige det, at forældrene omkom ved en ulykke, da Harada var 12 år. Han stortrives med atter at indtage rollen som søn af kærlige forældre, men for alle andre sygner han hen, taber sig og virker hærget. Da han omsider definitivt tager afsked med forældrene og kan vende tilbage til den virkelige nutid, sker der det mærkelige, at hans kvindelige nabo dør, men i virkeligheden begik hun faktisk selvmord for et stykke tid siden. De sære tidsforskydninger og overnaturlige hændelser i Skyggelandet kan ikke forklares rationelt, men romanen hænger alligevel sammen og er en fascinerende og anderledes læseoplevelse om søgen efter sammenhæng i en fremmedgjort verden. God forside.