Bøger / skønlitteratur til børn / noveller

Skyggen


Beskrivelse


Den lærde mand sender sin skygge afsted til genboen for at stille sin egen nysgerrighed. Skyggen kan lide sin frihed, men en dag vender den tilbage med et tilbud.

Anmeldelser (20)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. nov. 2004

af

af

Lisbeth Thue (skole)

d. 3. nov. 2004

Endnu et bud på en serie, som man kan anvende, når H.C. Andersens fødselsdag skal fejres i april. Forlaget Gullhoj udgiver mange små bøger til formålet. Denne pakke hedder H.C. Andersens eventyr. 3 og består af 10 forskellige bøger, cd samt kopimappe med opgaver og facithæfte. Jeg har haft mulighed for at læse de ti bøger indeholdende 11 mere eller mindre kendte H.C. Andersen-eventyr. Umiddelbart signalerer de små bøger letlæsningsbøger, men de henvender sig til øvede læsere fra 10 år. Lix ml. 17-24,4. Sprogbrugen er rimelig tro mod originalteksterne, hvilket jeg finder godt. Flere steder er anvendt svære ord og ældre begreber, som kræver en forklaring - her vil jeg blot nævne: høstmanøvre, stængede og anseelse. Teksterne, der er sat med en stor åben sats, er inddelt i afsnit. Hver bog er illustreret med 4 helsides illustrationer i farver samt et indbydende omslag. Bagsiden giver et kort citat fra teksten. Titelbladet viser en silhuet af Andersen. Alle eventyr indeholder dyr eller ting med menneskelige egenskaber, og det er i deres skæbner, disse personificeringer, Andersens budskab eller morale befinder sig. Fx hvis man er for fin på den, ender man i rendestenen eller i tagrenden, og driller man, kommer hævnen senere i livet.


Bibliotekernes vurdering

d. 21. feb. 1997

af

af

Ulla Harne

d. 21. feb. 1997

Den lærde mand sender sin skygge af sted på egen hånd for at undersøge, hvad der går for sig hos genboen. Skyggen lever nu sit eget liv og bliver rig og fornem, og til sidst må herre og skygge bytte plads. Et af H.C. Andersens mere voksne eventyr med mange lag er her genudgivet i serien Dingo. Det henvender sig til de største af de unge og til voksne. Teksten er den originale, men den er sat op i kapitler med overskrifter, den har åben sats og moderne retskrivning. Martin Bigums helsides farvetegninger er morsomme og uhyggelige. Bogen er anvendelig ikke mindst til ordblinde og andre læsesvage voksne.


Bibliotekernes vurdering

d. 21. feb. 1997

af

af

Mogens Bille (skole)

d. 21. feb. 1997

En hvid Dingo-bog ( målgruppe: 8.-10. klasse i vanskeligste kategori ) der præsenterer endnu et H.C. Andersen-eventyr. I 1996 kom i samme serie Nattergalen, der ligesom den foreliggende titel tilbyder et af forfatterens mesterlige eventyr i letlæsningsudgave. Historien om den lærde mand og hans skygge, der gradvist bytter roller, er naturligvis - som mesterens øvrige værker - hævet over enhver form for kvalitetsvurdering idag. Jeg skal derfor nøjes med at konstatere, at eventyret er undergået en særdeles nænsom bearbejdning, som ikke har forøvet vold på Andersens psykologiske og symbolske mesterværk. Eventyret er illustreret med en række fine akvareller, der med sit gradvist mere og mere diabolske udtryk følger historiens udvikling på fineste vis. Bogen kan anvendes til selvlæsning på ovennævnte klassetrin, men det er næppe en letlæsningsbog, som eleven selv finder på at hive ned fra hylden. Skolebibliotekar og dansklærer må præsentere den for de læsesvage elever, når eventyrgenren behandles i klassen. Den kan endvidere evt. anbringes i eventyrkassen og vil iøvrigt være velanbragt på læseklinikken for de ældste specialundervisningselever.


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Torben Bråe Olesen

2007

Andersens tekst fra 1847 i originaludgave er her sat op imod moderne globalt inspirerede illustrationer, der forholder sig såvel medkommenterende, som let drillende overfor historien. Der er en fin stoflighed i de næsten æteriske illustrationer. Det er en blandingsteknik - en collage af grafiske elementer, sorte tegn, der får en til at tænke på kinesiske tegn, der er mønstre der fx virker mellemøstlige, og så dukker der et kendt logo op, det gamle flotte med vingerne for De Danske Statsbaner og silhuetter, der blander sig med tegnene. Historien er ikke en af de lettest tilgængelige, men det er en væsentlig almengyldig historie om, at mennesket har flere sider i sig. Skyggen får prinsessen og det halve kongerige og slår sit menneske ihjel, fordi dette lærde menneske ikke vil kalde sig Skyggen, og Skyggen for mennesket. Skyggen og menesket mangler begge noget, hvis ikke de har hinanden, er vist moralen. Bogen egner sig til læsning af unge fra 13 år og for voksne, fx i forbindelse med en opgave om teksten eller temaet. Læseren får i denne udgave en medkommenterende billedside der spiller op til teksten. Senest har illustrator fx udsmykket Kåre Bluitgens: Aladdin eller den forunderlige lampe, 2005. Smukt boghåndværk præger hele bogen, og altså også omslaget, der med smukke og enkle grafiske virkemidler passer fint til indhold.


Social-demokraten

d. 12. jan. 1958

af

af

Preben Wilmann

d. 12. jan. 1958


Børsen

d. 24. dec. 1957

af

af

Chr. Kirchhoff-Larsen

d. 24. dec. 1957


Ekstra bladet

d. 30. dec. 1957

af

af

H. P. Rohde

d. 30. dec. 1957


Berlingske tidende

d. 7. jan. 1958

af

af

Kai Flor

d. 7. jan. 1958


Politiken

d. 23. dec. 1957

af

af

Kai Friis Møller

d. 23. dec. 1957


Børsen

d. 24. dec. 1957

af

af

Chr. Kirchhoff-Larsen

d. 24. dec. 1957


Politiken

d. 23. dec. 1957

af

af

Kai Friis Møller

d. 23. dec. 1957


Ekstra bladet

d. 30. dec. 1957

af

af

H. P. Rohde

d. 30. dec. 1957


Social-demokraten

d. 12. jan. 1958

af

af

Preben Wilmann

d. 12. jan. 1958


Læsepædagogen

Årg. 45, nr. 4 (1997)

af

Årg. 45, nr. 4 (1997)


Børn & bøger

Årg. 50, nr. 5 (1997)

af

af

Anne Larsen

Årg. 50, nr. 5 (1997)


Information

d. 30. okt. 1992

af

af

Torben Brostrøm

d. 30. okt. 1992


Politiken

d. 11. okt. 1992

af

af

John Chr. Jørgensen

d. 11. okt. 1992


BUM

Årg. 9, nr. 2 (1991)

af

af

Hugo Hørlych Karlsen

Årg. 9, nr. 2 (1991)


Weekendavisen

d. 3. aug. 2001

af

af

Jens Kistrup

d. 3. aug. 2001