Værket fra 1960'erne et af de centrale i Blixens forfatterskab, og det henvender sig til alle forfatterskabets mange læsere og til dem, der vil have et indtryk af datidens Afrika.
Karen Blixen karakteriserer sit værk med de første ord i det, starten på erindringskapitlet om tjeneren Farah: "Idet jeg her, efter så mange år, igen skriver om oplevelser og erfaringer fra mit liv i Afrika (...)". Der er tale om en erindringsrejse tilbage til det stof, der blev en klassiker i Den afrikanske farm, 1937, mere end 20 år efter. Men disse skyggebilleder har lys og liv og en intensitet, der placerer værket helt fremme i forfatterskabet. Klassisk er det smukke portræt af Farah. "(...) en skikkelse, som træder frem og bliver stående, ret op og ned, samlet i sin egen uafhængige værdighed, med et rigt, dunkelt farvespil, som dørvogter til min verden derude: min somali-tjener Farah Aden". Med sådan et smukt fuldttonende anslag indledes værket, der foruden "Farah" indeholder perlerne "Barua a Soldani", "Den store gestus" og "Ekko fra højene". Noget af det bedste fra Blixens hånd.
Værket knytter sig til Den afrikanske farm, 1937, og til fx en udgivelse som de to bind Breve fra Afrika, 1978, men det kan opleves som en integreret del af hele Blixens forfatterskab.
Det er glædeligt, at dette rige værk nu igen foreligger, så det er tilgængeligt for alle. Med valget af nugældende retskrivning frem for originaludgavens gamle, har udgiverne fjernet en hurdle for et nutidigt publikum, et godt valg.