Det utilpassede individ og den bemærkelsesværdige skæbne fascinerer også forfatteren i denne historiske roman. Bogen bærer omslagstitlen 'En guldalderroman' og sætter dermed den tidsmæssigeramme til første halvdel af 1800-tallet med to samtidige, men meget forskellige runeforskere, den dansk-islandske Finn Magnusen og den holstenske botaniker og excentriker Martin Arendt somhandlingsmæssigt omdrejningspunkt. Et tilfældigt møde på Universitetsbibliotekets læsesal er afsættet for en parallelfortælling om de to mænds forskellige skæbner. Arendts rastløse og usystematiskerejsen i Europa efter runeindskrifter med botanikken som alibi mod Magnusens veltilrettelagte og i samtiden velrenommerede produktion og karriere. Magnusen er bortset fra oversættelsen af den ældreEdda glemt pga. det, der er romanens clou: en diskutabel tydning af den sagnomspundne Rumano-indskrift i Blekinge. Arendt derimod fremstår senere som et miskendt geni. Historien er letløbende, ogGR's interesse for sinehovedpersoner slår igennem sammen med de spredte detailbeskrivelser fra bl.a. Island og Norge. Det kniber dog med at få hold på det righoldige stof og at finde balancenmellem det historisk autentiske og det fiktive stof. Romanen er oplagt til yndere af genren om en periode i nyere dansk historie, de er stor opmærksomhed om lige nu.