Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Skynd dig, far!


Beskrivelse


Det er snart jul. Felix skal med far i skoven. De skal fælde et juletræ. De finder et flot træ og far fælder det. Der kommer en vred mand. Det er hans træ. Det bliver dyrt for far.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. dec. 2008

af

af

Hans Radsted

d. 4. dec. 2008

Endnu en bog til den allerførste begynderlæsning fra 6 år og nummer syv i serien.

Julen er tæt på, så far og Felix skal i skoven for at fælde familiens juletræ. Et skilt siger juletræer 40 kroner og far kaster sig over et flot træ. Et fund, for det burde mindst koste 150 kroner. Felix opdager en vred mand, som hastigt nærmer sig. De har fældet træet på den forkerte grund, så træet bliver ganske meget dyrere. En rigtig god historie om nemesis skrevet i et mundret sprog og flot støttet af Jesper Tom-Petersens overskuelige og meget levende illustrationer.

Far er jo før kommet galt af sted med sin økse, det kan man læse om i Det går galt, far! og Jørn Jensen har jo tilsvarende lavet sin lange serie om Palle og hans ligeledes uheldige far, som ligner i emnevalg.

Seriens bøger er sjove og venlige, og den stakkels far hænges ikke ud, selv om har altid er uheldig. De små historier går lige ind hos de små læsere, og denne sidste er ingen undtagelse.