Slået hjem

Appellerer nok mest til den lidt ældre låner, men vær opmærksom på at den til tider grumme historie nok ikke er for alle. Kedelig forside, men letlæselig sats og mange kapitelinddelinger.

Efter Mandfolk, 2010, og Dragemand, 2011, er Wilkens nu klar med tredje bind om Hans Theodors (HT) barndom. Vi skriver nu 1962, og efter fire gode år hos en plejefamilie er den nu 15-årige HT tvunget tilbage til sin biologiske mor, som har fundet en ny mand og måske er holdt op med at drikke. Dette indebærer et skoleskift og nok engang udsættes HT for mobning fra klassen, som har hørt om mordet på hans far og desuden må han udstå diverse sadistiske afstraffelser fra lærerne. Da det hele til sidst bliver for meget for HT, er der lagt op til en voldsom konfrontation. Wilkens besidder et godt fortællehjerte og historien er stilsikkert eksekveret i et letforståeligt sprog kombineret med en lidt dyster melankolsk stemning, hvor man fornemmer, at undergangen aldrig er langt væk. Hurtigt læst, men absolut tankevækkende. Der forekommer en række referencer til hændelser i de tidligere bind, men bogen kan sagtens læses som et selvstændigt værk.

I forhold til de øvrige bind i serien, har Slået hjem en lidt mere moden tone. Tematisk læner den sig op af fx Reuters Når snerlen blomstrer, og man kommer uvægerligt til at tænke på nogle af Nils Malmros' mange ungdomsfilm.

Barsk og velskrevet lille roman om det være ung i 1960'erne, og mødet med det autoritære voksensystem.

Læs hele vurderingen