Bøger / skønlitteratur

Slaget om England


Beskrivelse


Tegneserie. Den engelske lord Derby og den tyske major Stupnagel udkæmper drabelige slag i luftrummet over England i starten af 2. verdenskrig. I pauserne mellem aktionerne udkæmper de nogle næsten lige så drabelige kampe med kvinderne på de krøllede lagner.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. mar. 2016

af

af

Steffen Kronborg

d. 3. mar. 2016

Den engelske lord Derby og den tyske major Stupnagel udkæmper drabelige slag i luftrummet over England i starten af 2. verdenskrig. I pauserne mellem aktionerne udkæmper de nogle næsten lige så drabelige kampe med kvinderne på de krøllede lagner. For unge og voksne.

Tegneserien er lavet af en 85-årig debutant, typografen Poul Giese. Ophavsmanden har benyttet copy-paste-teknikken flittigt i gengivelsen af de mange fly i luftduellerne, ligesom han har brugt kopimaskinen til at bearbejde enkeltbillederne. De computerfarvelagte billedsider i kraftige kulører står ind imellem på højkant.

Både luftkampene, der nærmest udspilles som en komedie med kvikke bemærkninger på læberne hos de stridende parter, og de mange villige, storbarmede kvinder ser mest af alt ud til at være udsprunget af en teenagers fantasiverden - omtrent som indholdet i Johan Nørgaard Pedersens beslægtede beretninger om strømeren Bill Nash og hans macho-univers. Nørgaard Pedersen har da også ganske passende skrevet forordet til albummet, som trods forsidens varedeklaration: "Kun for voksne" mest er for de unge læsere.

En anden humoristisk anlagt flyverserie kunne være Stig Stjernviks "Biggles"-serie, som dog i modsætning til "Slaget om England" byder på egentlige intriger i de enkelte albums. Pierre Dupuis ́ fra 1977 er derimod en regulært fakta-baseret tegneserie.



Informationer og udgaver