Bøger / faglitteratur til børn

Slanger


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. dec. 2004

af

af

Ingrid Martlev (skole)

d. 7. dec. 2004

I serien Liv i det skjulte er denne bog om slanger en af seriens seks titler. Den lægger sig pænt opad det store antal bøger om slanger, der allerede findes på hylderne, og den tilføjer ikke noget nyt. Slangers anatomi, sanser og formering samt deres måder at bevæge sig og fange byttet på beskrives og forklares ud fra forskellige arter af slanger. Bogen har også et afsnit om slangegift og slangens fjender. Bogens sider består af en brødtekst, nogle faktaoplysninger samt billedtekster. Illustrationerne er flotte farvefotos - nogle af dem set i andre bøger om slanger - samt illustrative tegninger. Bagerst er der ordliste, litteratur- og internetadresseliste samt stikord. Altså en bog, der kan anvendes til faglig læsetræning fra 10 år. Der bliver nævnt over 40 forskellige slanger uden at bogen går i dybden med nogen af dem. Hvis man ønsker det, skal man læse Slanger i serien Spændende viden fra 2003, som også går mere i dybden med det generelle. Andre nyere bøger om slanger er: Slange fra serien Dræberdyr fra 2001, Slanger fra serien Dyr på stribe fra 2003 samt Slanger fra Lette Flachsbøger fra 1999, som dog kan læses fra 8 år.



Informationer og udgaver