Bøger / faglitteratur / erindringer

Slangerne i skabet : en erindringsfortælling


Beskrivelse


En personlig beretning om opvækst i en udfordret, men stærk familie. For læsere af danske familiehistorier.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. sep. 2023

af

af

Hamide Kara

d. 29. sep. 2023

En personlig beretning om opvækst i en udfordret, men stærk familie. For læsere af danske familiehistorier.

Mundtlig fortæller, bibliotekar og forfatter Dorte Futtrup skriver en fortælling om fortielse og uforsonlighed og konsekvenser af tavshed i sin familie. Med overskrifter som "Fynsk forårsforelskelse", "Slangeleg", "Fut i Futtrup", "Familiefejden", "Tunge mørke natteskyer", "Mandens favn - kvindens havn", "Global rejsende i træsko" mv. skriver Futtrup om farens barndomstraume, som satte dybe spor - ikke kun i hans eget liv, men også i hans søskendes, forældres, kones, barns og børnebørns. Forfatteren indleder erindringerne med farens bisættelse og fortsætter med farens barndomshjem, hvor han slugte natronlud i et ubevogtet øjeblik, med livslange smerter til følge. Med erindringerne gengiver forfatteren sit liv fra barnsben som datter af en arbejdsom og målrettet far, der har en ukuelig livsvilje og får et internationalt erhvervskarriere på trods af svingdørsliv ind og ud af hospitaler. Bogens titel henviser til farens sonder, som blev anvendt til at blokke spiserøret.

Dorte Futtrup byder på levende portrætter og reflekterende erindringer om opvæksten og livet som kvinde på godt og ondt. Mens man drages ind i forfatterens univers, bliver man også vidne til svundne tidsepoker i danmarkshistorien.

Bondedreng og professor er også en bog, hvor man følger en forfatters livsbane samtidig med Danmarks udvikling over flere årtier.