Bøger / skønlitteratur til børn / spænding

Slavernes bjerg

Del 17 af Bernard Prince

Beskrivelse


Tegneserie. Bernard Prince og hans venner foretager en prøvesejlads med deres nye fragtbåd på en sydamerikansk flod, da de ufrivilligt involveres i en livsfarlig sag om udvinding af smaragdstøv.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. feb. 2019

af

af

Steffen Kronborg

d. 14. feb. 2019

Bernard Prince og hans venner foretager en prøvesejlads med deres nye fragtbåd på en sydamerikansk flod, da de ufrivilligt involveres i en livsfarlig sag om udvinding af smaragdstøv. Spændingstegneserie for unge og voksne.

I 1960érne og 1970érne var Bernard Prince-serien en af de førende belgiske spændingstegneserier, og serien blev forsøgt videreført flere gange i de følgende årtier, efter at tegneren Hermann havde forladt den. "Slavernes bjerg" fra 1999 er det sidste album med manuskript af forfatteren Greg.

Selv om fragtbåden Cormoran i sin nye skikkelse er blevet udstyret med topmoderne elektroniske hjælpemidler, er indholdet i Bernard Prince-fortællingen en traditionel røverhistorie om hovedpersonernes møde med banditter og vilde dyr i den sydamerikanske jungle. Handlingen gennemspilles dog snarere som en munter skovtur end som den type hæsblæsende og dødsensfarlige tour-de-force-beretninger, man så i de tidlige historier med manuskript af Greg, og det betyder naturligvis en del for læserens indlevelse. Den nye tegner Aidans leverer en habil version af Hermanns realistiske udtryksform med en god fornemmelse for personkarakteristikkerne.

Dany tegnede i 1990érne to "Bernard Prince"-albums, og Danys eget værk Caro har mange lighedspunkter med indholdet i det foreliggende album. Også flere af bindene i "Largo Winch"-serien minder om indholdet i Bernard Prince-serien.