Irvings debutroman fra 1966 blev til som afgangsopgave i creative writing. Den foregår i Østrig 1967 og handler om Graff og Siggy, to unge østrigere, der tager ud på et vilddyr af en motorcykel, møder en hengiven mø og oplever en del barokke hændelser. Graff er fortælleren, men i lange afsnit midt i bogen er det Siggy, der skriver, dels om en meget lang vågenat i Wiens Zoo, hvor han udspejder nattevagten og dyrene, dels om Østrigs historie 1935-45, som han kunne have oplevet den, hvis han havde været født. Nu dør han imidlertid, inden han får udført sin plan om at slippe dyrene i zoo fri - og i stedet bliver det Graff og hans opofrende pige, der gennemfører planen, der medfører mange døde dyr, men også at nogle bjørne slipper ud. Men så har pigen også fået nok af bjørne og motorcykler. Det er en meget ujævn bog, og den skildrede nattevagt i zoo er alt for lang, men der er også groteske og sjove og søde afsnit, så selv om der er langt op til Æblemostreglementet, vil Irving-fans da nok nyde de vellykkede kapitler og se, hvordan elementer fra denne bog er brugt med større effekt i senere romaner.