Bøger / faglitteratur

Slip børnene løs


Beskrivelse


Udtalelser fra en bred vifte af fagfolk, der peger på, at børn kan mere og klarer sig bedre, når vi ikke overbeskytter dem og gør alting for dem.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. sep. 2003

af

af

Henrik Munch Halvorsen (skole)

d. 25. sep. 2003

Artikelserie bestående af 55 interviews af fagfolk med tilknytning til børn og den pædagogiske verden. Alle interviewene har været bragt i månedsmagasinet Helse i perioden fra 1996 og frem til nu, men er i forbindelse med bogudgivelsen blevet gennemgået og opdateret, så forskningsresultater og undersøgelser er helt aktuelle. Bogen gennemgår forskellige aspekter af den moderne børnepædagogik og tendenserne i den moderne barndom i Danmark. De interviewede har alle vidt forskellige tilgange til børneverdenen og består af så forskellige folk som eksempelvis fodboldtrænere, antropologer, kokke, skolelæger og sexologer. Den store spredning blandt fagfolkene gør, at bogen kommer næsten hele vejen rundt om moderne børns opvækst og giver et godt indblik i børnenes verden. Forfatteren er journalist og har medvirket til mange andre udgivelser om børn, pædagogik og undervisning. Bogen er velegnet som oplæg til debat på pædagogiske uddannelser og er relevant læsning for forældre, lærere og pædagoger.