"På (...) "Slør" er det tunge elektroniske beats, som skaber et groovy modspil til [Eivørs] mørke, følelsestunge sange. Et modspil, som fungerer langt hen ad vejen, men som dog nogle gange (...) medfører, at udtrykket bliver lidt for meget 'mørkt og mystisk' oven på 'mørkt og mystisk'. Ikke mindst på et nummer som »Salt«, hvor en dommedagsmørk bas lægger en tung puls, som Eivør Pálsdóttir fortæller sin lige så mørke musikalske historie over (...) Det bliver næsten for meget af det gode - eller af det onde. Til gengæld folder hun kontrasterne ud på nummeret »Mjørkaflókar«, hvor hendes lyse, luftige vokal får lov til at svæve som en folkemytisk vind over et massivt, urokkeligt fjeldlandskab. Der er således masser af smukke elementer på Slør ... Men (...) det musikalske udtryk [bliver] langt hen ad vejen for entydigt og kontrastløst".