"Emil Kruses ep har en markant elektronisk lyd, der minder om grime ... Den britiske grime-genre fletter fingre med dubstep og frigør sig derfor fra den amerikanske hiphops dogmer og regelsæt. Det samme formår Kruse at gøre med denne ep, og det har der været behov for i dansk hiphop. Jeg er vild med hvert eneste nummer på hans ep; her behøver man ikke springe sange over, for de er alle sammen magiske ... Endelig har vi fået en dansk hiphopudgivelse, der er skabt til dansegulvet uden at lefle eller give den hovedpineagtige følelse af overgrebs-ørehænger-MGP-rap".