Bøger / faglitteratur til børn

Små hjerter og store følelser


Beskrivelse


Hvordan føles vrede, glæde og kærlighed? Bogen giver en grundig gennemgang af følelser, der giver stof til mange samtaler. Oplagt til dialogisk læsning med 5-10-årige børn sammen med en voksen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. juni 2023

af

af

Irene Gitz Christensen

d. 30. juni 2023

Hvordan føles vrede, glæde og kærlighed? Bogen giver en grundig gennemgang af følelser, der giver stof til mange samtaler. Oplagt til dialogisk læsning med 5-10-årige børn sammen med en voksen.

I bogen præsenteres læseren for børn i alderen 6-7 år, som hver især fortæller om det, de er bange for, glade for og hvad der gør dem vrede og kede af det m.m. Dernæst gennemgår bogen, hvordan forskellige typer af følelser føles i kroppen, og det beskrives med mange eksempler, hvad der kan skabe de følelser. Med mange illustrationer af de fire børns forskellige følelsesudtryk tager hvert kapitel fat i alle de følelser, der kan være svære at håndtere og hvorfor de opstår. Der er også beskrivelser af kærlige følelser og et "følometer", hvor læseren kan prøve at afkode sine egne følelser. Bogen er opdelt i mange små afsnit og kapitler.

En rigtig god og grundig gennemgang af alle de følelser, der kan være på spil i et 5-10-årigt barn. Bogen er så omfattende, at den mest vil egne sig som en opslagsbog eller som samtalebog til dialogisk læsning. Den vil kræve indlevelse af barnet og den voksne.

Indeni mig - og i de andreDen store bog om følelser og Den store bog om følelser gennemgår på samme måde både de svære og rare følelserIndeni mig - og i de andre og gennemgår på samme måde både de svære og rare følelser.



Informationer og udgaver