Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Små kys


Beskrivelse


Jakob på 10 år er for alvor forelsket for første gang - i den smukke Rosa. Det er på samme tid vidunderligt og forfærdeligt, især da han ser Rosa kysse en dreng fra sjette.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. juli 1997

af

af

Lasse Andersson (skole)

d. 4. juli 1997

En varm og følsom bog om den første kærlighed. Den 10 årige Jacob er forelsket i Rosa. Hans storesøster Vera er forelsket i Rosas storebror, og Vera ved at der er et sikkert middel til at få kærligheden gengældt - nemlig at kysse. Så et dobbelt stævnemøde arrangeres i laden bag diget. Alt går fint, Jacob får sit fine kys og er lykkelig. Men jalousiens gule spøgelse rammer ham, da han senere ser sin udkårne kysse Rolf fra sjette. Alt ender dog godt for Jakob og Rosas kærlighed og selvom Rosa skal flytte kommer Jacob over det - for der er jo den smukke Inge fra fyrtårnet. Historien er fortalt i et varmt og varieret sprog. En del sammensatte ord er delt og typografi og layout fremtræder læsevenligt som i de øvrige titler i forlagsserien Zoom ind. Teksten kan læses fra 3. klasse. Illustrationerne gengiver fint fortællingens tone og minder i stregen om Ida Gantriis' gode tegninger.


Bibliotekernes vurdering

d. 4. juli 1997

af

af

Tove Delica

d. 4. juli 1997

At hjerte rimer på smerte, erfarer den 10- årige Jacob, da han forelsker sig rigtigt for første gang i den smukke Rosa. Hun er ikke uvillig, men en dreng fra sjette stjæler billedet, og Jacobs verden styrter sammen. Det hjælper dog, da storesøsteren - (selv forelsket i Rosas bror!) tager affære, og så bliver der kysset. Rosa og familie skal desværre flytte, så det er ikke slut med den hjertekval, men så kan man heldigvis forelske sig for alvor i Inge... Det er en dejlig varm og solidarisk bog, der tager de unge menneskers følelser alvorligt, og dog bevarer en humoristisk distance. Jacobs reaktioner på de voldsomme følelser er troværdigt beskrevet. Bogen er let læst og hører til i den gode serie Zoom ind for de 8 - 10 årige. Teksten er oftest korte hovedsætninger med mange replikker, der til gengæld er yderst rammende. Små skitser følger fint teksten uden at være epokegørende, og forsiden skal nok tiltrække både drenge og piger.