Bøger / faglitteratur / kogebøger

Smagen af kunst - på Lolland & Falster


Beskrivelse


Madskribenten Nethe Plenge besøger 18 lokale kunstnere, der efterfølgende kommer med hjem i hendes køkken, hvor inspiration fra kunsten og kunstnerne omsættes til madretter og måltider.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. dec. 2009

af

af

Sanne Caft

d. 2. dec. 2009

Kunst-kogebog, der på elegant vis blander præsentationer af kunstnere fra Lolland og Falster med et udvalg af opskrifter, som kunstnerne og deres kunst har inspireret forfatteren til. Den er primært en kogebog med et twist, for kunstnerpræsentationerne er for korte til at gøre den til en kunstbog til at spise.

18 kunstnere fra Lolland/Falster præsenteres i citater, omtaler og fotos af værker og værksteder. Fx Stig Weye, Elise Heidmann, Thomas Kadziola, for at nævne de første i rækken. Hver har inspireret Nete Plenge til mellem 2 og 9 opskrifter (hovedvægten på 4 stk.) på alt fra dyreskank med urter, over kartoffelmad til øllebrødskiks. Udvalget er rigt og varieret. Det er altafgørende for en inspirationskogebog, at den er indbydende og giver lyst til at bladre rundt og sætte krydser ved det, man selv kunne tænke sig at lave. Det gør denne bog i høj grad. Ingen af opskrifterne er uoverstigeligt svære (ser det ud til), og designet er lækkert med et godt skifte mellem fotos af retterne, af kunstneren og stemningsskabende fotos. Papiret er groft, hvilket står i god kontrast til og giver god tyngde til det delikate design.

Der er rigtig mange kogebøger på markedet. Denne hører til i kategorien "inspiration frem for tunge håndværksbeskrivelser", bl.a. fordi der ikke findes et register.

Lolland/Falster er rig på kunstnere inden for smykkekunst, maleri, tekstil m.m. Med inspiration i 18 lokale kunstneres liv og produktion har forfatteren skabt et bredt udvalg af opskrifter. Lækkert design. Til inspiration og kaffebordet. Ikke opslagsværk. Godt format. Kogebog med et kunst- og kunstnertwist.



Informationer og udgaver