Historien om Smea er lavet til trøst og opmuntring for børn, der rammes af sygdom og invaliditet. Der er for mig ikke tvivl om, at forfatteren, som også har lavet tegningerne, har haft problemet tæt inde på livet, for bogen viser stor indfølelse og forståelse for hele det problemfelt, der er omkring dette at være et lille barn, der er nødt til at erkende og leve med et fysisk handicap. Tilgangen er meget positiv: Smea har lært at det vigtigste ikke er, hvad hun kan, eller hvor dygtig hun er, men hvad hun gør. Hun kan sagtens være til glæde for andre, selv om hun ikke kan ret meget, og den største glæde i livet er at gøre andre glade. Forfatteren har valgt ikke at navngive Smeas sygdom, så teksten beskriver symptomer, der passer på et bredt spekter af sygdomme. At historien foregår i sneglenes univers er næppe heller tilfældigt, idet Smeas sygdom tvinger hende til at sætte tempoet ned, men alle dyrene har menneskeegenskaber og opfører sig som almindelige børn og voksne. Tegningerne er farvestrålende og søde (måske for søde?), og der er mange detaljer at snakke om. Teksten er henvendt til små børn. Absolut en bog, der egner sig til at blive læst op for en enkelt eller en lille gruppe, da der skal snakkes undervejs.