Bøger / faglitteratur til børn

Smuk!


Beskrivelse


Et portræt af "Danmarks Smukkeste Festival" i Skanderborg gennem 25 år.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. nov. 2003

af

af

Birgit Hald

d. 17. nov. 2003

Det er en grundig og alsidig bog om Danmarks Smukkeste Festival, som den årlige musikfestival i Skanderborg nu hedder, musikjournalisten og den officielle spindoktor for Walther (festivalens logo) har sammenskrevet. Festivalen har 25-års jubilæum i 2004, men her er historien om de 25 år foreningen bag har eksisteret og vokset sig større og større. Bogens layout er flot med en varieret opsætning af opslagene og masser af illustrationer i form af dokumentation og fotos af de optrædende kunstnere og publikum i forskellige stadier af begejstring. Læseren får et godt indtryk af en festival hvor det sociale liv omkring musikken og hvad dertil hører altid har været en vigtig del af festen. Bogen er kronologisk opbygget, men undervejs er der temaartikler om tværgående emner samt rigtigt mange korte øjenvidneberetninger og beskrivelser af pudsige og for festivalens ånd typiske episoder. Der er mange korte citater fra anmeldelser i gennemgangen af den enkelte festival, og de kan virke noget opremsende. Plakaten for det pågældende år indleder kapitlet, og det er sjovt at se hvordan nogle bands og solister skifter mellem at være blandt hovednavnene og en mere ydmyg placering længere nede på listen. Forsiden vil appellere mest til det mandlige publikum.