Bøger / faglitteratur / fremstilling

Smuk med naturens produkter


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. juli 2005

af

af

Lone Krøgh

d. 29. juli 2005

Hjemmelavede skønhedsmidler af produkter fra køleskabet og haven er emnet for denne bog, som er Charlotte Rachlins første. Der indledes med gode råd om hudpleje, noget om forskønnende vitaminer og mineraler samt et afsnit om æteriske olier. Herefter følger opskrifter på renseolier, rensemælk, skintonics, blomstervand, urtesprays, masker og sæber m.m. Desuden anvisninger på peeling, hårpleje, dampbade, karbade samt tips til hænder, fødder og negle. Bogen er i det efterhånden ret udbredte kvadratiske format og er flot layoutet i tidens smag. Forsiden viser et kvindeansigt med rensemaske på. Det er en bog, som vil appellere til de kvinder og unge piger, der har tid og lyst til med enkle og billige midler selv at fremstille midler til skønhedspleje. Lignende indhold kan findes i diverse dameblade og i bogen Naturkosmetik fra 2004.