Tysk debutroman, der i et usædvanligt smukt layout fortæller en gribende historie om lokal forankring og identitetssøgen. Bogen har kvaliteter, der gør den værd at formidle til alle romanlæsere. Personerne er både unge og ældre, deres skæbner er interessante, og handlingen udspilles stemningsfuldt i marsklandet tæt på den danske grænse. Teksten er sat med en stor tydelig skrift, der kan læses af synshandikappede.
Den 36-årige forfatter er født i Flensburg, og han bor i dag i Schleswig. Hans fortælling har Grænsekroen ved den danske grænse som omdrejningspunkt. Omkring årsskiftet 1978-79 oplevede Nordtyskland og Danmark en voldsom snestorm. Kroværten Paul får et hjerteanfald, og det får plejesønnen Jannis til at se tilbage på sin opvækst. Under 2. verdenskrig forelskede Paul sig i datteren på kroen, og da han ved krigens afslutning bliver løsladt fra en krigsfangelejr, sætter han straks kursen mod kroen. Han medbringer en lille dreng, Jannis, der er fortællerstemmen. Hans livshistorie afdækkes langsomt, mens Pauls baggrund forbliver uopklaret. Paul er den hjemstavnsløse, der dyrker sin passion at finde og forklare undergangen af byen Rungholt i 1362. Sproget er enkelt, og det formår at gøre indtryk ved sin stemning af fortielser, vemod og savn hos personerne og naturens indflydelse.
Romanen sammenlignes med tv-serien Heimat og forfatteren med Siegfried Lenz og Thomas Mann.
En god historie, flot skruet sammen og fortalt i et smukt, stemningsfuldt sprog.