Snemanden Snøfte bliver kunstner

I 1996 udkom Snemanden Snøfte, og nu foreligger anden billedbog om den hyggelige snemand og alle hans venner i isriget Niflheim. Bogen er holdt i samme sprog- og farvetone, og den foregår i samme sneunivers med f. eks. sneburgere og issandwiches. Det kræver ikke forkundskaber at følge med i handlingen, men for at tilgodese særligt interesserede indledes med et resume af handlingen i første bog, som især foregik i menneskenes rige. Denne gang har snemanden ud over kone og børn fået kunstneriske ambitioner og forsøger sig med stor entusiasme både som maler og billedhugger. Bogen slutter med en fin kunstudstilling. Hvis man kan abstrahere fra det pudsige i, at en snemand iført islænder og baskerhue jonglerer med farver og former, så viser det sig, at det faktisk er lykkedes at proppe lidt kunstforståelse ind i en eventyragtig handling. Det vil være oplagt at bruge bogen som inspiration til samtale både om kunst, farver og om det at tegne i børnehaveklassen og 1. klasse desuden i faget billedkust. Et godt udgangspunkt: "Jeg maler ikke det, jeg ser, men det jeg tænker." Citat Snøfte.

Læs hele vurderingen

Ulf Löfgren, kendt for Ludvig-bøgerne har lavet en ny bog om Snemanden Snøfte, som han i 1996 fortalte om i billedbogen af samme navn. Da var Snøfte på besøg hos menneskene. Han mødte børnene Molly og Mathias og fik en ny gulerodsnæse. I sneriget Niflheim møder Snøfte denne gang sin snekone, Ofelia, bliver gift og får 3 små snebørn. Han bygger et sneslot, og Ofelia laver en vinterhave med blomster, fordi Snøfte savner farver. Snøfte skriver til Molly og Mathias. De besøger ham og har et malersæt med, fordi han gerne vil være kunstner - og som sagt så gjort! Snøfte og de andre snemænd bliver kunstnere, og maler som van Gogh og Miro og laver sneskulpturer. Der sker meget, som kan læses op for børn fra ca. 4 år, men børnene og oplæseren fanges ikke rigtig ind af historien, som virker lidt for konstrueret og uden indre sammenhæng. Temaet med selv at sætte kulør på tilværelsen går hen over hovedet på børnene. Sproget i bogen er lidt overstrømmende, alt det Snøfte gør er helt fantastisk. Samlet vurdering: flotte akvareltegninger af isriget holdt i isgrønne og blå nuancer suppleret med skrappere kulører til kunstværkerne. Tegningerne kommer desværre til at stå lidt alene pga. en tynd og hurtig glemt historie. Anvendelighed må vurderes lokalt udfra brugen af bog nr. 1 om Snøfte.

Læs hele vurderingen