Snoopy's reunion, 1991 er en herlig, lille børnefilm om hunden Nusers opvækst, og denne tv-animation er sat sammen med It's a flashbeagle, Charlie Brown, 1984, som fremtræder som en mini-musical med 1980'er-musik. Målgruppen er således lidt diffus, men selvfølgelig store og små læsere af Charles M. Schulz' avisstriber Radiserne. Dog er løjerne nok mest for børn, som hermed kan introduceres til et finurligt univers.
På hvalpekennelen Tusindfryd fødes otte musikalske hvalpe, som hurtigt udgør et helt orkester. Men en dag hentes hvalpene af forskellige mennesker og spredes for alle vinde. Den første hvalp, som finder et nyt hjem, er Nuser. Men hans menneske kan ikke beholde ham, og Nuser returnerer til Tusindfryd. Kun for at blive afhentet af drengen Søren Brun, der snart må konstatere, at han har fået en meget speciel hund. Og det viser sig blandt andet ved, at Nuser kan danse som en anden John Travolta og i det hele taget er helt sin egen og naturligvis ganske uundværlig! Den første film er en vellykket film for små børn (og såmænd også deres voksne) med dramaturgi, letløbende handling og fremdrift, mens opus to mere har tegneserieforlæggets fragmentariske form og mestendels giver mening, hvis man kender film som Saturday night fever, 1977 og Flashdance, 1983.
Hunden Nuser har en slags slægtning i katten Garfield, der også har taget springet fra succesfuld tegneserie til tv-film.
Anbefales for især den første films børnevenlighed, men nummer to er ej heller ueffen.