Bøger / faglitteratur til børn / idebøger

Søde og sjove fotorammer du selv kan lave


Beskrivelse


Skabeloner og beskrivelser til hvordan fotografier kan indrammes og bruges til forskellige lejligheder, fx som julehilsen, bordkort og postkort.
Side 16: Giraffer (Skabelon); side 18: Slanger (Skabelon); side 19: Aber (Skabelon); side 30-31: Blomster (Skabelon); side 39: Kastanjer (Skabelon); side 42: Høns (Skabelon); side 43: Nisser (Skabelon).

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. maj 2002

af

af

Susanne Thøfner

d. 16. maj 2002

Forfatteren, der tidligere har skrevet Scrapbooking og Nye ideer til scrapbooking, holder sig i sin nye bog til den samme farvestrålende og detaljerede stil som i sine tidligere bøger, men nu bygger hun ikke længere hele collager op. Bogens mange modeller indrammer og udsmykker enkeltstående fotos med kanter og motiver klippet i forskellige farver kulørt karton. Her er rammer med vilde dyr, bamser, blomster, motiver fra højtiderne, feriemotiver og meget mere. Bogen gennemgår først kort de forskellige materialer og teknikker, og dernæst viser forfatteren en mængde modeller, der alle beskrives med en kortfattet tekst samt store og tydelige farvefotos, skabeloner i fuld størrelse og mindre hjælpetegninger. Det er selvfølgelig en smagssag, om man kan lide bogens modeller, men de præsenteres pænt og virker varierede og gennemarbejdede. Modellerne kræver fingerfærdighed og tålmodighed, så bogen henvender sig primært til klippeglade og tålmodige voksne, og her kan de også anvendes som et supplement til bøgerne om scrapbooking.