Bøger / skønlitteratur til børn / følebøger

Søde snuder : rør & føl


Beskrivelse


Billedbog. Her kan du se fotos af syv forskellige dyreunger. Du kan føle kattekillingens knurhår, snude på hundehvalpen, griseungen, føllet og kalven. Du kan mærke hvor blød pelsen kan være lige over kaninungens og lammets snuder.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. mar. 2014

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 25. mar. 2014

En kvadratisk fotobilled- og følebog med dyresnuder for børn fra 2-4 år. Bogen er beregnet til at føle, røre og snakke om.

Der er 7 opslag med 7 forskellige dyr med to billeder af hvert dyr. Der er fx hundehvalp, kattekilling, lam og kaninunger. Der er en føleeffekt pr. opslag, og en på forsiden. Det er ikke snuden hver gang, men også pelseffekt lige over snuden. Der er knurhår på kattekillingen. Der er en særlig klistret effekt på en grisebasse snude, den kan godt bekymre mig lidt rent hygiejnisk. Fotos af dyreungerne er teknisk set gode og virker skarpe og tydelige. Der er ca. 2 linjer tekst pr. side. Teksten henvender sig til læseren, fx "Vil du snuse til min hånd?". Den pædagogiske hensigt med snuder især forløses ikke helt. Den realisme og forskelle der lægges op til, holder ikke helt. Billedbogen er meget sød og nuttet, lidt for meget til min smag, men der er sikkert lånere til den.

Vi har også følebogen Hundehvalpe, 2006 med bl.a hundesnude.

Det er en sød og nuttet billedbog med kraftige sider med snudeeffekter, knurhår og pels og billeder af dyreunger. Ryggens holdbarhed kan jeg godt være i tvivl om, ligesom man måske bør være opmærksom på den klistrede tryne på griseungen. Efter min mening egner bogen sig bedst til privat indkøb og brug.



Informationer og udgaver