Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Sølvskrinet


Beskrivelse


De to venner drengen Stanley og pigen Daisy får nok at se til, da det går op for dem, at de såkaldte skeletsørøvere er blevet vækket i deres grave. Nu har sørøverne fået fat på et sørøverskib og er på vej mod Crampton Rock, hvor den afgørende kamp skal finde sted.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. apr. 2009

af

af

Vera Jensen

d. 24. apr. 2009

Bogen henvender sig til børn af begge køn fra 10 år. Bogen er en blanding af sørøverroman og fantasy, og dette fremgår også af den gode forside, der signalerer drama og uhygge.

Denne bog er den tredje i en serie, og den kan godt læses separat, men det er dog det bedste at have læst de to forrige bøger, da der af og til hentydes til tidligere begivenheder. Det er en både sjov og uhyggelig bog, der handler om de to venner, drengen Stanley og pigen Daisy og deres kamp for at stoppe skeletsørøverne, der er blevet vækket fra de døde og nu er på vej mod Crampton Rock, hvor det afgørende slag skal finde sted. Bogen er i et lille handy format med stor, læsbar typografi. Teksten er letlæselig uden for mange svære ord, og alligevel er den skrevet i et varieret og letflydende sprog. Der er illustrationer i næsten hvert opslag. Tegningerne er flotte og atmosfærefyldte og af og til humoristiske. Illustrationerne er fint integreret i tekstbilledet og indgår i en levende dialog med den trykte tekst. Den s/h streg er fint udnyttet med god brug af kontraster, gråtoner og silhouetagtige figurer. Tegningerne veksler fra helsidesbilleder til vignetagtige figurer. Foran i bogen er der et flot, detaljeret tredimensionelt kort over Crampton Rock.

Denne bogs læsere bør også læse Arven, 2009 og Skelethånden, 2009 af samme forfatter.

En rigtig spændende og underholdende bog for drenge og piger fra 10 år. De fine illustrationer forhøjer kun læseoplevelsen.