Bøger / faglitteratur

Sømænd af verden : danske drømme om America's Cup


Beskrivelse


Historien om de danske drømme om at komme med i sejlsportens superliga, den mest traditionsrige sejlsportsbegivenhed: America's Cup.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Per Drustrup Larsen

2007

Både sejlsportsinteresserede, alment sportsinteresserede og flere andre vil med interesse læse denne journalistiske beskrivelse af den store sejlsportskonkurrence America's Cup (AC).

Forfatteren er journalist med nogle nomineringer til Cavlingprisen, ansættelse på flere medier ofte med reportager fra sejlsport samt med bøger bag sig om arkæologi, historie og EU. Med baggrund i de mange internationale medaljer gennem årene til danske sejlere i mindre både, har der været efterspørgsel efter dansk mandskab til de større både i AC. Bogen beskriver de danske sejleres indsats med vægt på AC, men især bestræbelserne på at skabe et rent dansk projekt: konstruktion og bygning af båden og med et dansk mandskab. Med ganske få illustrationer og i en meget grundig og velskrevet journalistisk reportage fortælles en historie om de barske og kontante vilkår inden for sejlsport på dette høje plan. Med udgangspunkt i mange kilder og egne interviews tegnes et fascinerende billede på højt niveau af denne verden bag kulisserne.

AC omtales i flere bøger, men den samlede beskrivelse af AC findes i Kampen om America's Cup (2003) med konkurrencens historie, regler og resultater. Det er den grundlæggende bog for interesserede, mens denne nye er lige så nødvendig, men for at forstå de bagvedliggende mekanismer.

Velargumenterende og velskrevet bog, der giver såvel sejlsportsinteresserede og - med lige så stor fornøjelse - alle andre et godt indblik i en verden, der ellers er skjult for tilskuerne.