Bøger / skønlitteratur / roman

Sønnernes forladelse


Beskrivelse


Kollektivroman. Adam Kryger ligger i koma efter et voldsomt sammenstød med politiet, og familien står uforstående tilbage. Imens bliver politikommissæren Ibrahim mere og mere bekymret for sin søn Atzy, der pludselig viser interesse for moskeen og de hellige skrifter.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. juni 2019

af

af

Karina Høyer

d. 3. juni 2019

Den unge Adam ligger i koma på intensivafdeling E. Adams far, Johannes, opsøges af politikommissæren Ibrahim, der bekymrer sig om sin egen søn Atzy. En kollektivroman om mennesker i krise. For læsere af socialrealistiske romaner.

Adam Kryger ligger i koma efter et voldsomt sammenstød med politiet. Tilbage står Adams far Johannes og mor Ester samt to små søstre, uforstående tilbage. Parallelt følger vi politikommissæren Ibrahim, som sammen med sin hustru Fatima bliver mere og mere bekymrede for deres søn Atzy, der pludselig viser interesse for moskeen og de hellige skrifter, som Ibrahim ellers har taget afstand fra. Som ringe i vandet påvirker Adams ulykke karaktererne i romanen, og deres liv flettes sammen, selvom de intet havde med hinanden at gøre før.

En kollektivroman der bevæger sig parallelt i to yderpoler af samfundet - et stærkt religiøst samfund og det autonomt oprørske miljø. De to spor er spændende, og stemmerne skifter elegant mellem hinanden, så handlingsforløbet flyder fint fremad. Desværre virker romanens både indre og ydre dialoger kunstige og opstillede, og det sætter en stopklods for det ønskede læseflow.

Bestselleren Guds bedste børn kører også i flere spor med en voldsom ulykke som centralt fortællerudgangspunkt.