Bøger / faglitteratur / biografier

Søren Søndergård - professionel revolutionær


Beskrivelse


Om Søren Søndergaards (f. 1955) politiske liv, fra svejser på B&W og medlem af Socialistisk Arbejderparti over samlingen af venstrefløjen i dannelsen af Enhedslisten i 1989, som han var en af hovedkræfterne bag - og senest hans syv år i Europaparlamentet for Folkebevægelsen mod EU og genvalg til Folketinget i 2015.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. okt. 2015

af

af

Søren Brunbech

d. 26. okt. 2015

Her kan de politisk interesserede følge Søren Søndergaard i hans lange liv i politik, fra venstrefløjsaktivist og trotskist til i dag MF for Enhedslisten.

Kim Kristensen er journalist ved Information, og har kendt Søren Søndergaard siden han kom i Folketinget for Enhedslisten i midten af 1990'erne. Han bygger sin biografi på samtaler med Søren Søndergaard, interviews med familie og venner, arkivstudier m.v. Det er en kronologisk fremstilling om en baggrund i et arbejderhjem i Gladsaxe. Søndergaard blev politisk vakt allerede i de ældste folkeskoleklasser og er med til at opbygge Gladsaxeafdelingen af Revolutionære Socialisters Forbund, der senere bliver til Socialistisk Arbejderparti. Inden han bliver en respekteret MF for Enhedslisten, er han i flere perioder ansat på B&W, for at kunne agitere over for arbejderne.

En velfortalt biografi, der tegner et sympatisk billede af personen Søren Søndergaard, der, trods tider med politisk modvind, altid har arbejdet hårdt for sin politiske sag. Man får et interessant indblik i livet i nogle af de talrige politiske grupperinger der prægede den yderste venstrefløj i 1970'erne og frem, og også underholdende fortalte historier fra tiden på Christiansborg.

Venstrefløjen er ikke særlig godt repræsenteret blandt de mange politiske biografier, men Preben Wilhjelms Man kan sagtens være bagklog er et eksempel, selv om hans baggrund og ståsted er et andet end Søndergaards.


Politiken

d. 8. nov. 2015

af

af

Poul Aarøe Pedersen

d. 8. nov. 2015


Weekendavisen

d. 13. nov. 2015

af

af

Arne Hardis

d. 13. nov. 2015