Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Søvngængeren


Beskrivelse


Thomas tager til New York for at arbejde på Metropolitan Museum og for at skrive sit speciale om vikingetidens indflydelse på Amerika. Men under sine studier i arkiverne finder han en æske med tørrede svampe, der giver adgang til en anden verden, nemlig den nordiske middelalder.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. aug. 2003

af

af

Elisabeth Bennetsen

d. 11. aug. 2003

Forfatteren, som debuterede i 00/20 med romanen Skyggeland for voksne, har denne gang skrevet en spændings/fantasy/historisk bog for unge fra 14 år. Den historiestuderende med det symbolske navn Thomas Draum tager til the Metropolitan Museum i New York for at skrive speciale om den nordiske middelalders indflydelse på Amerika. I museets lager finder han en æske tørrede svampe og et sværd, som fører ham til en gravhøj i Maine, hvor en nordisk kriger er gravsat. Sammen med et par venner prøver han svampene, og de er så stærke, at den ene ven dør, og Thomas selv i ugevis er i en slags coma, hvor han er ført tilbage til dronning Margrethe den førstes tid og her oplever på lidt for realistisk vis de blodige og brutale slag omkring kalmarunionen. Tilbage i virkeligheden må han erkende, at han altid vil være forbundet med fortiden, og at det måske har været mere end en drøm. Det er én lidt slingrende og detaljeret skrevet roman, som kræver en opmærksom læser med interesse for historie. Bogens første halvdel - virkelighedsdelen - fungerer bedst og er ganske spændende, hvorimod fortidsscenerne er meget indviklede og rodede, så læseren mister overblikket over handlingen. Rodet forside, hvor både farvevalg og tegnestil stritter mod hinanden.