"Gospeltraditionens kollektivkraft og chain gang-sangens rytmiske tyngde parres med en moderne elektroakustisk soul, hvor stemmen kan tunes af teknologi og dermed miste den kropslige forankring, som de nævnte gamle traditioner trækker på. Rytmerne lyder, som om de er stampede eller klappede eller tæskede mod gammelt jern. Strygerne lyder, som om de er bygget i en billig synthesizer. Mens amerikaneren synger i flerstemmige harmonier med sig selv i den moderne teknologis mangedoblingskamre ... Af og til savner jeg så retning i hans sangteknik, der kan blive en kende for maksimalistisk, overforsirende kunne man sige. Men samtidig så rammer hans lyse sangstil også noget forunderligt, for eksempel når han fyrer op under sin voldsomme og hurtige vibrato ... Soil er et album, der udmærket kan høres som et forsøg på at piske en spirituel stemning op. Der er bibelske referencer, og der er en blotlæggelse af de romantiske smerter som en kamp for sjælen - hvorved soil bliver noget vikanspejle vores egne kvababbelser i".