Peace
Graveyard
Emneord
Minder om
Devotion
Tirzah
Hello happiness
Chaka Khan
Bad contestant
Matt Maltese
Shelter
Olivia Chaney
Victim of romance
Michelle Phillips
Disco : a fine selection of independent disco, modern soul and boogie 1978-82
Chris Dave and the Drumhedz
Chris Dave
The Midnight Hour
The Midnight Hour (Los Angeles, Calif.)
Nyla
Marsha Ambrosius
Anmeldelser (3)
Pitchfork
d. 14. juni 2018
af
af
Sasha Geffen
d. 14. juni 2018
"Taking full advantage of his voluminous, one-of-a-kind voice, experimental pop artist serpentwithfeet offers complex visions of queer love on his debut album".
Politiken
d. 20. juli 2018
af
af
Lucia Odoom
d. 20. juli 2018
"Manden bag Serpentwithfeet er den klassisk uddannede sanger Josiah Wise, som laver delikat og selvudleverende soul med en futuristisk kant ... Han bruger stemmen instrumentalt og viser, hvor meget den er i stand til at brede sig ud. Desværre er der læsset for meget på albummet, og al den inderlighed oven på meget mere inderlighed gør det svært at hvile i det samlede værk og læne sig ind i det. Serpentwithfeet har ellers nogle af tidens mest interessante lag-på-lag-sangtekster, der leger med tvetydige betydninger og hypermenneskelighed på sin helt egen særlige måde. Han insisterer så stærkt på at blive mærket, at man let kommer til at distancere sig fra alle de udkrængede følelser, der konstant bliver overfraseret og oversunget".
Information
d. 15. juni 2018
af
af
Ralf Christensen
d. 15. juni 2018
"Gospeltraditionens kollektivkraft og chain gang-sangens rytmiske tyngde parres med en moderne elektroakustisk soul, hvor stemmen kan tunes af teknologi og dermed miste den kropslige forankring, som de nævnte gamle traditioner trækker på. Rytmerne lyder, som om de er stampede eller klappede eller tæskede mod gammelt jern. Strygerne lyder, som om de er bygget i en billig synthesizer. Mens amerikaneren synger i flerstemmige harmonier med sig selv i den moderne teknologis mangedoblingskamre ... Af og til savner jeg så retning i hans sangteknik, der kan blive en kende for maksimalistisk, overforsirende kunne man sige. Men samtidig så rammer hans lyse sangstil også noget forunderligt, for eksempel når han fyrer op under sin voldsomme og hurtige vibrato ... Soil er et album, der udmærket kan høres som et forsøg på at piske en spirituel stemning op. Der er bibelske referencer, og der er en blotlæggelse af de romantiske smerter som en kamp for sjælen - hvorved soil bliver noget vikanspejle vores egne kvababbelser i".