Bøger / faglitteratur

Sokratiske samtaler i undervisningen


Beskrivelse


Præsentation af den sokratiske samtales historie og teoretiske grundlag. Samtalens didaktik præsenteres, og der gives eksempler på og øvelser til, hvordan en sokratisk samtale kan gennemføres i den praktiske undervisning i såvel førskole, i grundskolen som på ungdomsuddannleserne.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. juli 2011

af

af

Henrik Munch Jørgensen

d. 18. juli 2011

Denne bog om anvendelse af den sokratiske samtaleform i samtale med børn og unge henvender sig til alle, som ønsker at anvende denne samtaleform i deres professionelle arbejde med børn og elever helt nede fra førskolealderen og op til voksenundervisningen. Men det er nok især fra grundskolens ældste klassetrin og opefter, at bogen vil finde anvendelse. Bogen kan også anvendes på læreruddannelsen i faget kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab.

Bogen er bygget op over to hoveddele. Den første del introducerer læseren for den sokratiske samtales historie og dens teoretiske grundlag. Og den anden del fokuserer på selve anvendelsen af den sokratiske samtale i undervisningen. Bogens teoretiske stof suppleres med mange gode eksempler og øvelser, som kan anvendes i undervisningssammenhænge, og som samtidig gør det teoretiske stof mere håndgribeligt for læseren. Målet med den sokratiske samtale er at træne elevernes kritiske tænkning og få dem til at foretage kloge valg, så de kan indgå aktivt i et demokratisk samfund i et produktivt medborgerskab.

Medborgerskab : et nyt dannelsesideal?, 2007 og Verdensborgeren som pædagogisk ideal : pædagogisk filosofi for det 21. århundrede, 2005 er to titler, som det er oplagt at læse sammen med denne bog.

Bogen er en interessant indføring i den svære kunst at føre sokratiske samtaler med både børn og voksne.


Fagbladet folkeskolen [online]

d. 30. sep. 2011

af

af

Gunnar Green

d. 30. sep. 2011


Studier i pædagogisk filosofi [online]

Årg. 2, nr. 1 (2013)

af

af

Dorete Kallesøe

Årg. 2, nr. 1 (2013)