d. 10. feb. 2009
af
af
Ulrich Breuning
d. 10. feb. 2009
Solange on love, 2008 er en dokumentarfilm, der fokuserer på to kvinde- eller måske snarere pigeskæbner, der har navnet Solange til fælles. De bor også begge to i Chile. Men dermed hører alle ligheder op. Filmens målgruppe er et bredt publikum med interesse for menneskeskæbner i fremmede lande og folk, som sætter pris på dokumentarfilm i den klassiske, humanistiske tradition.
Solange bor i Santiago. Hun er 22 år og lever af at anvise biler parkeringspladser. Hun har to børn sammen med Pato, men han er ikke til megen hjælp. Han er ofte på crack, ryger i fængsel og har svært ved at tage sig sammen til noget som helst. En ung skolepige, som bor i Valparaiso, hedder også Solange. Hun bliver kæreste med Esteban, og de to børn får datteren Martina. Det er ikke nemt at være mor og far og samtidig passe en skolegang, men begge drømmer alligevel om en fremtid sammen!.
Der er en lang tradition for, at dokumentarister fra vore breddegrader drager ud for at fortælle om menneskeskæbner i den vide verden. En klassiker er svenskeren Arne Sucksdorffs Mit hjem er Copacabana, 1965, der skildrer forældreløse børns vilkår i Brasilien. Især Danmarks Radio, ofte i samproduktion med Det Danske Filminstitut viser til stadighed spændende dokumentarprogrammer fra jordklodens mange krinkelkroge.
En mesterlig dokumentarfilm, der ikke bliver ringere af at vise lyspunkter i ellers mistrøstige situationer. Den ender lykkeligt og tør give lidt håb. For filmens små mennesker og for os tilskuere.
