Z fortsætter her (omend bagud) den undersøgelse af modernismen, han påbegyndte med sin banebrydende Aarestrup-biografi Den frigjorte, 81; biografi-formen fastholdes velargumenteret ogvelfungerende, dynamikken i E's korte livsforløb er befordrende. E's liv og digtning har flere, også voldsomme, faser; oprør mod borgerlighed - mod Gud; men netop i sit livs sidste fase får han sitfantastiske projekt i hus: »med syngespillet Fiskerne integrerer han sig med folkesjælen, det nationale, og konsoliderer herigennem pagten mellem Gud og kongeriget«. E har sin rod i pietismen, derlagde vægten på den individuelle tro, som var sværmerisk - og erotisk/ sensuel (og Z ser heri »en overordentlig central, til dels uerkendt grobund for al nyere kunstpraksis«) - og erotikken ercentral for E i sin forskydning fra den individuelle (Arendse) til den altomfavnende, der slår igennem i Fiskerne, som gør den foragtede svirebroder til nationaldigteren, som gør hans ligfærd tilet triumftog. E bliver myte. Zinddrager i sin biografi såvel de store digtninge som de ellers oversete lejlighedsdigte med fortolkninger, og jeg synes, han i dette meget spændende - og personlige-værk gentager kunststykket med Aarestrup-bogen. Noget vanskeligt tilgængelig - som forgængeren.