"den sande Mathilde Falch møder vi i 'Mellem mig og Gud', hvor den totale overgivelse sker på tryg afstand (...) Det udlever sig til gengæld i en imødekommende og flyvsk melodi, der på bedste vis distancerer sig fra et ellers mørkrandet melodiunivers, hvor et markant elektronisk lag er lagt ind. Det er resultatet af corona-indspilningerne, hvor bandet ikke har været tæt inde over skabelsen af sangene, og det giver flere af melodierne åndenød i en fastlåst struktur ... Det virker til gængæld mere overbevisende i sange som 'Frihed' og 'Stå selv', der viser sangskriveren som en arrig systemkritiker, der råber højt om magtens forråelse og ikke mindst de systemfejl, som vi i årevis har været blinde for. Mathilde Falch viser på den facon, at hun hviler mere i sig selv ved at udvide sin sangskrivning".
