Bøger / skønlitteratur til børn / tegneserie

Soltemplet


Beskrivelse


Detektiven Tintins oplevelser, illustreret med bevægelige figurer.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

Nina Bygbjerg

d. 19. dec. 2018

Handlingsmæssigt et sammenkog af De syv krystalkugler og Soltemplet, og der er derfor udeladt alt for mange ting. Bogen har flere, bedre effekter end Månen tur-retur. Se desuden bedømmelsen af denne. (70.47.80).


Bibliotekernes vurdering

d. 5. apr. 2019

af

af

Nina Bygbjerg

d. 5. apr. 2019

Jagten på den atter forsvundne professor Tournesol fører Tintin og kaptajnen til et skjult Tnkatempel, hvor de tages til fange, for at ofres til solguden. Kun Tintins snilde redder dem i sidste øjeblik. Samtidig løses gåden om de sovende videnskabsmænd (De syv krystalkugler). Seriens mange kvaliteter kommer klart frem: En spændende velfortalt historie fuld af humor, med pragtfulde tegninger, der rummer et væld af detaljer. Tintin er ikke til at komme uden om, han sluges af børn i alle aldre. Det er en af de mest anvendelige bøger, bibliotekerne kan få.


Bibliotekernes vurdering

d. 5. apr. 2019

af

af

Arne Olesen

d. 5. apr. 2019

Fortsættelse af De syv krystalkugler. Tintin og Haddock har sporet Tournesol til Callao, Peru. Herfra går den anstrengende jagt på bortførerne videre, talrige livsfarlige situationer og dramatiske hændelser. Slutning i et hemmeligt inka-tempel, hvor vore tre venner skal ofres. Hestefoden stikker frem her. Hergé benytter den klassiske løsning, en solformørkelse skræmmer de uvidende inkaer (der var kløgtige nok til at opspore, bedøve og bortføre mennesker på den anden side af Atlanterhavet) og redder heltene. Det får en til at huske, at trods alle held og lykketræf fremstår Tintin altid som ridderen uden frygt og dadel (hvad der er i orden), men fjenderne er altid ubestemmelige østeuropæiske, mellemøstlige og lignende mistænkelige personer. Lille racisme? Men billederne i dette hefte er dejlige, afvekslende, ja nogle ligefrem smukke.