I en række skildringer fra Østafrika beskriver forfatteren hverdagslivet og her især bønslivet hos en række mennesker. Bogen henvender sig især til læsere, der er optaget af missionsvirksomheden i Østafrika.
Forfatteren har under sin studieorlov besøgt og talt om bøn med en række mennesker i Kenya og Etiopien, men gennem disse samtaler, som er gengivet i bogen, gives der også et billede af deres dagligdag. Forfatteren har tidligere været missionær i Kenya og ved dette genbesøg opsøgte han Luthersk spiritualitet i Østafrika. Samtidig besøgte han nogle teologiske uddannelsessteder. Hans ønske er ikke, at vi skal kopiere østafrikanernes liv med bøn, men vi kan lære af deres praksis. Bogen er meget velskrevet i et letlæseligt sprog. Forfatteren er sognepræst i Nyker.
Der er også Jan Lindhardt Fra bønnens verden, 2004.
Ved at skildre liv, tanker og oplevelser hos mennesker fra Kenya og Etiopien vil forfatteren opmuntre læserne til et liv i bøn. Bogen er god på den måde, at den igennem et velskrevet sprog giver et fint indblik i livet hos de mennesker, han besøgte. Den er ukunstlet og kun i meget ringe grad missionerende, men forfatteren får hele tiden sine pointer frem, dvs. at han får diskuteret bønnen og dens betydning.