Hilde savner Hjalte, som har fundet en ny kæreste. Hun savner også den far, hun aldrig rigtig havde. Hvordan skal hun nu finde sig selv? Til alle læsere af ny dansk litteratur.
Hilde elsker Hjalte, men han bor med Anna nu. Hilde tager af og til ud til Anna og Hjaltes lille bondehus, som engang var hendes og Hjaltes bondehus. Her sidder hun på bænken ved hønsehuset og forsvinder i sin egen drømmeverden. Da hendes alkoholiserede far dør, er det Hjalte, der samler hende op fra gulvet i portnerboligen, hvor faderen, John, boede. Hilde savner alt det, hun aldrig havde med sin far. Og hun savner også Hjalte. Mens Hilde ignorerer sin eBoks, skriver på en film og famler sig frem i kærlighed og venskab, finder hun langsomt sig selv.
Vidunderlig og indtagende lille perle af en bog om sorg, omsorg og kærlighed. Med sine kun 128 sider forsvinder bogen nemt på hylderne blandt mere kendte forfatteres værker. Men det vil være synd - for den er velskrevet, finurlig og let læst med korte sætninger og ditto kapitler. Romanen vil appellere til mange læsere og kan med fordel fx anbefales til værklæsning i gymnasieskolen.
Der fortælles med en nærmest Helle Helle’sk minimalistisk præcision. Minder i stemning med det eksistentialistiske tema og fine sprog om Cathrine Bomanns internationalt hyldede AgatheBjørnen. Hovedpersonen Hilde er skæv, anderledes og lidt fortabt og minder som sådan om hovedpersonen i Katrine Marie Guldagers BjørnenDer fortælles med en nærmest Helle Helle’sk minimalistisk præcision. Minder i stemning med det eksistentialistiske tema og fine sprog om Cathrine Bomanns internationalt hyldede Agathe. Hovedpersonen Hilde er skæv, anderledes og lidt fortabt og minder som sådan om hovedpersonen i Katrine Marie Guldagers .