"Så høster man". Sådan fuldendes ordsproget som den røde tråd gennem tredje del af JH's vægtige skæbneepos, nu årene 1922-30. De foregående romaner præsenterer en række personer, alle med tilknytning til den sjællandske Svalegården. Tredje del følger vellykket op, og der krydsklippes fra såvel bonde- som byliv. Stadig i front er Mads Klausen, der stadig i træsko stædigt trasker rundt på alt og alle, nu millionær og bykonge og indehaver af et ferieparadis for velhavere, men som altid balancerer hans handlinger på grænsen mellem godt og ondt, ulovligt og lovligt. Skæbnesvangert da Svalegården brænder ned og samme skæbnes bittersøde ironi, da den nu tidligere storbondes ikke anerkendte halvsøster, der hader Svalegårdens lokale dominans, som klog kone må helbrede hans brandsår i Tors navn. Og i Kbh. sidder Hans, tidligere karl på Svalegården i uheld som meddirektør på en leverpostejfabrik. Romanen er fuld af storfolk og småkårsmennesker, der alle søger livet og lykken, og som sår og høster som måske fortjent. Det er medrivende stor fortællekunst, folkelig og tilgængelig og et godt socialt og historisk portræt og tidsbillede af ikke mindst af småkårsliv på højde med selv de bedste danske fortællere. En fornøjelse at læse, bred appel.