Romanen kan formidles til ældre læsere, der selv var unge i 1940erne, men den vil også give yngre læsere et tidsbillede af helt andre vilkår og normer end i dag.
Den unge Ingeborg Hansen er billetdame på Helsingør Station. En aften er to små børn blevet efterladt i ventesalen, og da politiet ikke afhenter dem, tager hun dem med hjem. Dagen efter kommer tvillingerne på børnehjem, da ingen tilsyneladende vil kendes ved dem. Da politiet ikke eftersøger sagen yderligere tager Ingeborg sagen i egen hånd, hun vil finde børnenes familie. Sporene fører til Hillerød og på en gård uden for byen finder hun en familie, der skjuler på hemmeligheder. Andre personer bliver involveret i hendes eftersøgning, og ikke alle har gode hensigter. Begivenhederne finder sted i 1948, og der er tråde tilbage til besættelsestiden om angiveri og en ulykkelig kærlighedshistorie. Tinning giver i sin debutroman en god personskildring af den unge kvinde og af tiden.
K. M. Guldager har i En plads i historien, 2008, og H. R. Beck har i Om så det gælder, 2007, tegnet gode tidsbilleder fra 1940erne.
En godt skrevet roman med en enkel og dramatisk handling, der også giver et sandsynligt tidsbillede af tiden efter besættelsestiden med vareknapheden, forholdet mellem unge, de ydmyge boligforhold og transportmulighederne med cykel, tog og rutebil. Portrættet af Ingeborgs selvstændighed og engagement i en god sags tjeneste viser også sympatiske psykologiske træk, som mange gerne vil identificere sig med.