Bogens titel med den franske digter François Villons berømte omkvæd står som motto for hovedpersonens oplevelser. Den nyuddannede lærer René passer sin gamle morfar, som han altid har anset for at være frihedskæmper. En dag finder han imidlertid effekter, der viser, at morfaren også har en fortid i Frikorps Danmark. På sit første lærerjob har René problemer med en uregerlig dreng i syvende klasse. Disse to hhv. nutidige og fortidige begivenheder sætter hinanden i relief. Samtidig svigtes René af sin kæreste. Claes Johansen forstærker med denne roman sin placering som en stilfærdig og samtidig indgående og væsentlig skildrer af dagligdags personer og deres ofte skjulte dybder. Hans let tilgængelige, velformulerede og dybe skriveform fænger læseren. Forfatterens bøger rummer facetter af tilværelsen, som alle kender, og som gennem hans forfatterskab giver anledning til eftertænksomhed. Romanen anvender flere af de temaer, som allerede nu kan ses som gennemgående i det fine forfatterskab. Fortidens indvirkning på nutiden, krigens påvirkning af livet og oplevelsen af en hverdag, som hurtigt kan ændres. Romanen hører til blandt hans lettest læste, og omslagets tegning fra Stormfanen fra februar 1944 skal nok udvide læserkredsen.