Bøger / skønlitteratur / roman

Som stjernerne står

Del 1 af Losing it

Beskrivelse


Bliss er snart færdig med college og har styr på næsten alt. Da hun kaster sig ud one night stand, står pinlighederne i kø og hun møder den helt forkerte mand, som alligevel er fuldstændig perfekt.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. apr. 2016

af

af

Maria Sjøblom

d. 7. apr. 2016

Romantisk og sjov komedie om snart at være færdige på college, om aldrig at have været i seng med en fyr og om at møde den helt forkerte, som alligevel er fuldstændig perfekt. For alle piger og kvinder, der vil have en underholdende historie fyldt med erotik og romantiske forviklinger.

Bliss har styr på det hele. Snart er hun færdig med college og færdiguddannet som skuespiller. Kelsey, Bliss' vilde veninde, er fast besluttet på, at Bliss skal slippe kontrollen og af med sin mødom inden skolen er færdig. Da Bliss indvilger og drager ud i nattelivet for at finde en egnet one night stand, falder hun over Garrick, som slår benene væk under hende, inden hun alligevel får kolde fødder midt i det hele. Som om det ikke var pinligt nok, så er Garrick skolens nye dramalærer og Cade, Bliss bedste ven og studiekammerat, er parat til at erklære hende sin kærlighed. Komplikationer er der nok af, men begær kan man ikke kontrollere.

Bogen er 1. del af serien "Losing it", som allerede er blevet en bestseller i USA. Bagerst i bogen er der uddrag fra næste bind. Serien er en del af den nye, populære genre New Adult, hvor hovedpersonerne er i 20'erne. Her er en charmerende hovedperson, blid erotik og god underholdning fra første til sidste side.

Bogen lander midt i mellem ungdomsbøger som fx 40 ting du skal vide (om at leve) og Elle Kennedys erotiske "Off-campus" serie.