En krævende fortælling om høje følelser, man sjældent møder i en billedbog. Den henvender sig til eftertænksomme børn og voksne, som værdsætter et poetisk vingesus, ideelt set for børn omkring 10 år, en genre der i almindelighed ikke har lette kår.
Den unge elefant Sebastian bryder op fra barnekammeret og følger, tilskyndet af sine forældre, en stor flok farvestrålende sommerfugle. På rejsen møder han en flok vilde katte, Elgen Elmer og en masse andre dyr mens årstiderne veksler. Sommerfuglene leder ham til den unge elefant Selma, som gør ham ør. Elefanterne er langt fra Babar, nærmest groteske, sommerfugle og påklædte dyr er i samme finurlige gengivelse. Teksten er lang og med mange digressioner.
Der er langt mellem den slags billedbøger på dansk, Toni Ungerer falder mig ind.
Smal poetisk billedbog for mellemtrinnet med lang tekst og et krævende billedsprog.