Bøger / skønlitteratur / digte

Sommerfugledalen : et requiem


Beskrivelse


Digt, som i sonetkransens stramme og krævende form spænder barndommens natur op mod dødens uafvendelighed.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. nov. 2008

af

af

Kirsten Katholm

d. 18. nov. 2008

Denne flotte digtsamling er en klassiker, som er med i den danske kulturkanon.

Digtsamlingen er et requiem - skrevet som en dødsmesse, der tematiserer døden og slutter med en hyldest til livet og livsglæden. Digtene er skrevet i en klassisk rimet sonetform med 15 sonetter, der er sammenkomponeret efter bestemte kunstfærdige regler. Den stramme kompositionform og layout giver en form for kunstnerisk energi til indholdet med de flagrende, lette og lyse sommerfugle.

Digtsamlingen udkom i 1991 og både denne 1. udgave og 2. udgave fra 1995 er udgivet med grafisk arbejde af Jørgen Rømer. Denne 3. udgave fra 2008 bliver udsendt uden illustrationer og i et lidt større format end et almindeligt bogformat. Bogen er i et enkelt layout og omslaget er næsten helt hvidt med en mindre tegning af en lys og let sommerfugl på forsiden. De enkelte sonetter er opstillet midt på hver sin side, og de virker markante og klassiske i deres enkle fremtrædelsesform, hvorved de i denne udgave kan læses og tolkes alene ud fra deres sprog og indhold.

Sommerfugledalen er en intens og forunderlig digtkreds, der rummer mange fortolkningsmuligheder.