Sommerfugledalen : et requiem

Systemtænkt poesi havde allerede tidligt Inger Christensens interesse, hvilket ses i bogen, der gav hende det store publikumsgennembrud: det fra 1969, der i passager havde en stram, stærktbearbejdet opbygning, ligesom den tværgående komposition i samme bog bestemt er et studie værd. Igen i bogen alfabet bygger hun systematisk op, som titlen angiver med alfabetet som udgangsnøgle, ogi denne nye bog undrer jeg mig ikke over, at hun her binder an med en sonetkreds i klassisk forstand med de fjorten førstelinier fra de første fjorten sonetter gentaget i mestersonetten til sidst,så puslespillet går op. Temaet er barndommens natur, dalen i Vejle med dens sommerfugle sat op mod alderens erkendelse af livets forgængelighed, sjælens ensomhed og den snarlige død, som netop denletforgængelige sommerfugl signalerer med sin farvestrålende vinge: "Det er døden som med egne øjne/ ser dig an fra sommerfuglevingen" - som sidste digt slutter. En inciterende perfekt bog, somlægger endnu en alentil forfatterskabet, men også får denne lektør til at spørge, hvornår måske Inger Christensen får lyst til at briste ud i en usystematisk kaskade af ord?.

Læs hele vurderingen

Den skabelse og tilintetgørelse, som mesterværket 'Sommerfugledalen' så smukt kredser om, gennemgår man også som læser. Ved genlæsning af 'Sommerfugledalen' bliver jeg igen overvældet, ja nærmest væl...

Læs anmeldelse