Forfatteren til Håbets labyrint : når et barn får en livstruende sygdom, 1998 skriver denne gang om det kaos, der opstår hos de pårørende, når et menneske tager sit eget liv. En række mennesker fortæller om deres oplevelser ved selvmordet: om lettelsen, vreden, sorgen, skyldfølelsen. Desuden hører man om oplevelsen fra f.eks. lægens, præstens og psykologens side. De døde har været unge og ældre, forældre til både små og store børn, enlige, store børn, søskende, ældre forældre. Det har været en lettelse for de efterladte at fortælle om deres oplevelser og følelser omkring selvmordet - de er nemlig overladt til sig selv uden professionel hjælp - her er ingen krisepsykolog til assistance og de nære omgivelser er ofte usikre på hvordan de skal agere. Det giver dybe sår i sjælen, for mange har det givet angst for nærhed med ensomhed i voksenlivet til følge. Elsebeth Gerner Nielsen har skrevet forord og det første interview er med Uni Bille-Brahe, leder af Center for Selvmordsforebyggelse, desuden er der litteratur og noter. Det er en bevægende og tankevækkende bog, som er den eneste af sin slags, bortset fra Efter et selvmord : unge fortæller, 1992 og Nogen bliver tilbage - når et menneske tager sit liv, 1988.