Bøger / faglitteratur

Sort magi, guder, djævle og dæmoner på Bali - Indonesien


Beskrivelse


I en blanding af facts og egne indtryk og oplevelser beskriver forfatteren øens geografi, flora, fauna, folklore og levevis samt religiøse ceremonier, ritualer og myter.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. feb. 2012

af

af

Grethe Lorentzen

d. 2. feb. 2012

Henvender sig til målrettede rejsende, der holder af private rejseindtryk, og andre, der ligesom forfatteren, har tabt sit hjerte til den balinesiske folkesjæl.

Svend A. Laursen (f. 1934) er autodidakt med mange udgivelser om Indonesien, hvortil han har samlet viden fra sine mange rejser som privatrejsende og guide. Denne hans fjerde bog om Bali beskriver, i en blanding af facts og egne indtryk og oplevelser øens geografi, flora, fauna, folklore og levevis samt religiøse ceremonier, ritualer og myter. Afsnittene om magi og overtro udgør en mindre del af bogen, og titlen er derfor ikke retvisende. Forfatteren har samlet detaljeret viden om dagliglivet og særprægede skikke, som ikke fremgår at rejseførere, og hvis læseren kan bære over med det skrantende sprog og lidt pauvre layout, er her et supplement til de traditionelle rejseførere for den dedikerede rejsende.

Forfatteren har tidligere udgivet 3 rejsebøger fra rejser til Bali: Via Bali til Øst & Central Java, 2008 og Bali : mit eksotiske paradis, 2006 samt Bali : som jeg kender og elsker øen, 1997, hvorfra afsnit går igen i denne udgivelse.

Forfatteren øser begejstret, men i ringe sproglig udformning og springende, af sin omfattende viden om og oplevelser med Bali, balinesere og deres kultur. Til rejsende, som holder af private rejseindtryk om et folk og deres skikke.