"Det er elektriske rovdyr, der blotter deres tænder, og der sker det interessante, at det amerikanske band gør Walkers tunge og langstrakte konstruktioner sexede - på en dyster måde, det siger sig selv, men ikke desto mindre summer det ret så behageligt i skelettet. Alt imens Walker piller det sidste kød af knoglerne. Samtidig forlader bandet, der altid optræder indhyllet i tøris og kutter, deres monolitiske stil og kaster sig ud i noget så uvant som guitarriff, ja, på »Brando« kan omkvæd-riffet endda lede tankerne hen på Guns N' Roses' »Sweet Child O' Mine« ! Andre steder er det trompet, sax, synth eller sværindustri, der hyler skamskudt og sender olme strejflys gennem mørket. Med Soused gennemfører Scott Walker en yderligere mutation i sin lange og i forvejen bizarre karriere".