Bøger / faglitteratur

Sov sødt, Europa : hvordan radikal islam ødelægger Vesten indefra


Beskrivelse


Beretningen om den amerikanske homoseksuelle, der træt af USA i 1998 flytter til det liberale Europa for at søge friheden, kun for at opdage, at islamiseringen efter hans opfattelse er ved at fortære kontinentet.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. sep. 2008

af

af

Bent Birk Kristensen

d. 29. sep. 2008

Henvender sig til interesserede i aktuel samfundsdebat om islam og dens udbredelse og betydning for vestlige samfundsværdier.

Bogen udkom oprindeligt i 2006. Forfatteren er amerikaner og har været bosat i både Holland og nu i Norge. Bogen er en advarsel mod den stigende islamisering og europæernes eftergivenhed. Det er en blanding af journalistik, debatbog og personlige oplevelser efter han forlod USA og til sin overraskelse opdagede et Europa, som lader stå til og ikke har amerikanernes tro på egne værdier. Han citerer og dokumenterer flittigt diverse skrækhistorier og pinagtige eksempler fra de seneste år på europæernes selvtilstrækkelighed og manglende forståelse af, hvad der skal gøres: indvandrerghettoer, parallelsamfund, selvcensur, apati overfor vold m.v. og uddeler roser til vores statsminister for hans holdning i forbindelse med Muhammed-tegningerne. Bogen er velskrevet, provokerende og ensidig og derfor velegnet som et særdeles relevant debatindlæg i en af tidens store diskussioner.

Originaludgaven har fået en del omtale. Bortset fra den personlige, velskrevne og ofte skarpe stil bringer bogen grundlæggende ikke så meget nyt i forhold til andre islamkritiske bøger om kultursammenstød og islams udbredelse.

En kompakt og velskrevet debatbog om islams voksende indflydelse og europæisk eftergivenhed belyst gennem journalistiske og personlige oplevelser.


Jyllands-posten

d. 21. okt. 2008

af

af

Henrik Gade Jensen

d. 21. okt. 2008